Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

mandag den 24. april 2017

Happy Birthday med Altenew stempler.

Kortbasen er 13,5 x 13,5 cm. i hvidt karton.
Derpå har jeg sat en matte der passer i farverne i bladene på kortet. Dernæst en hvid matte, hvor jeg har stemplet ud på både den hvide matte og den hvide ramme.

Blomsten og bladene er et stempelsæt fra Altenew, og jeg har farvelagt både blade og blomster med Chameleon Pens og stemplet med Archival i sort.


Tekststemplet er fra Sue Wilson.


lørdag den 22. april 2017

Mother's Day

Kortbasen er hvidt karton str. 15 x 10,5 cm.
Derpå har jeg sat et stykke hvidt karton, som jeg først har stemplet med et tekststempel med hvid sværte, der meget svagt kan anes og dernæst distresset med en lyseblå og lys oliven.

De hvide hjerter er skåret på Silhouetten, og tekststemplet er fra Mama Elephant.

Stempler og die til blade og blomst er fra Altenew.
De er farvelagt med Chameleon Pens.


tirsdag den 11. april 2017

Kort med Altenew stempler.

Kortbasen er hvid og derpå har jeg sat mønstret karton og så igen hvidt karton, hvor jeg har stemplet på.

Stemplerne er fra Altenew og Dixi Craft.
Farverne er holdt i hvidt og olivengrønne nuancer.


søndag den 2. april 2017

With love.

Kortbasen er hvidt karton str. 13,7 x 10,5 cm.
Derpå et stykke mønstret karton.

Billedet er et jeg har købt sammen med en masse andre billeder, og jeg synes det var så sødt at jeg bare måtte bruge det.
Underbilledet har jeg brugt et lille stykke ostelærred.

Die er fra Mama Elephant, Spellbinders og Sue Wilson.
Blomsterne er fra WO og båndet havde jeg i forvejen.


søndag den 26. marts 2017

Fødselsdagskort.

Kortbasen er hvidt karton str. A6.
Derpå har jeg sat en matte og efterfølgende en matte jeg har stemplet på hvidt karton og dernæst sværtet med Distress Ink med 3 forskellige farver.

De to små blomster der er sat på har jeg lavet af foamiran og små støvdragere.
Under meget af de forskellige udskæringer har jeg sat hvid sisal.

Die er fra Marianne Design, Sue Wilson og Joy. Guldsmeden kan jeg desværre ikke huske hvor er fra.

Perler og bånd er fra kassen.


torsdag den 23. marts 2017

Nemt kort.

Var i scrapklubben i går aftes, og det blev så til dette kort, samt jeg fik stemplet en masse ting. Ret så hyggeligt med en masse snak :D

Kortbasen er mørkeblåt karton str. 15,5 x 15,5 cm.
Derpå matte i hvid og blå mønstret karton, jeg har haft liggende et stykke tid.

Die er fra Memory Box samt Crealies. Stemplet er fra Sue Wilson.




onsdag den 22. marts 2017

Kort

Kortbasen er knap 19,5 x 14 cm.
Jeg skar et stykke af forsiden på kortet væk, og satte et ensfarvet stykke karton bagved, og derpå resten af forstykket blev sat fast.

Stempler og die er alle fra samme sæt - Beautiful day - fra Altenew.


tirsdag den 21. marts 2017

Kort med Altenew stempler.

I går havde jeg hyggedag med en scrapveninde, hvor vi fik afprøvet forskellige stempler.
Det kom der bl.a. dette kort ud af, da vi ville prøve forskellen med Altenew stempelsværte i forhold til Memento stempelsværte.
Jeg har brugt Memento stempelsværte.

Kortbasen er 14 x 14 cm i sort karton.
Jeg har stemplet på hvidt glat karton.


søndag den 19. marts 2017

Lavinia stamps.

Det er længe siden, jeg har brugt Lavinia stempler, men i går mødtes jeg sammen med andre piger, hvor vi skulle bruge Lavinia stempler.
Da jeg stadig ikke har lyst til at bruge dem som jeg før har gjort, blev det til disse kort.

Jeg lånte mig frem til dem jeg brugte, undtagen de små stjerner i det runde, samt tekststemplet i det næste.























fredag den 17. marts 2017

Life is better....

Sidste vinter købte en veninde af mig en hel stak kortbaser, og jeg fik dem så først da vi mødtes i Ejsing for 14 dage siden. Nu kom jeg så i gang med det først :D

Kortbasen er rødt karton str. 20 x 14 cm. Derpå et stykke hvidt embosset karton, hvor jeg skar et hul som jeg kunne stemple ned i.

Die er fra Memory Box, MFT og Mama Elephant og Marianne Design.
Embossingfolder er fra Sue Wilson og stemplet er fra Concort & 9th.